Hvorfor skifter bladene farver?

Når efteråret sætter ind i begyndelsen af oktober måned, så forbereder planterne sig til den mørke vinterperiode, bladene på træerne ændrer deres farve og skoven ændrer hermed sin farve fra mørkegrøn til de smukkeste orange, røde, gule farver - et smukt og betagende syn.

Men hvad sker der?

Der findes flere forskellige farvestoffer i et blad. Et af farvestofferne er grønt. Det kaldes klorofyl. Det er det farvestof, der fanger solens lys, når bladene skal lave fotosyntese, som er en mekanisme planter bruger for at danner sukkerstof, som planterne lever af.

Men der findes også andre farvestoffer i bladene. Røde farvestoffer og gule farvestoffer, som hedder carotenoider. De farvestoffer har andre funktioner i bladet. De røde og gule farvestoffer er ikke så kraftige som klorofyl. Derfor bliver de overskygget af den grønne farve, så længe der er klorofyl i bladene.

Klorofyl er et vigtigt stof, og det er dyrt for træet at producere. Om efteråret smider træerne alle blade, og for ikke at smide et sådant dyrt stof ud, trækker træerne klorofylen tilbage fra bladene - ind i kviste og grene. Her bliver stoffet brugt til at danne nye knopper eller gemt til næste forårs blade.

Når klorofyl bliver trukket tilbage, forsvinder det grønne stof, der har dækket for de gule og røde farver. Så bliver bladene gule og røde. De røde og gule farvestoffer er ikke så dyre at producere. De falder derfor af sammen med bladene.

Klide:
http://www.b.dk/viden/derfor-skifter-bladene-farve-lige-nu

Friluftsliv i historien og i dag

Friluftsliv i Danmark har forandret sig gennem de sidste tre århundrede. Med ord fra Eichberg og Jespersen kan man siger, at udviklingen forløb som tre ”grønne bølger”. Mellem hver bølge lå, ifølge Eichberg og Jespersen ca. 100 år. Hver bølge har haft sit eget natursyn og hver bølge slutter med en periode, hvor interessen for naturen og friluftsliv mindsker sig igen.
Den første bølge var karakteriseret ved de første udeaktiviteter. Højdepunkter var mellem 1780erne og 1820erne, hvorefter idrætsaktiviteter trækker sig tilbage ind i sportshallerne, svømmehallerne og gymnastiksalene igen. Den anden bølge begynder i 1890erne og indeholder forskellige organisationer, som fx. spejderforbund, ungdomsbevægelser og idrætsklubber. Bølgen gik til 1920erne. Ved slutningen af denne periode opstår forskellige indretninger for indendørsaktiviteter.
Den tredje grønne bølge er stadigvæk i gang og startede i 1970erne. Denne gang udvikler friluftslivet sig i to retninger. Den traditionelle, som har en stor indflydelse fra Sverige og Norge, og den moderne med indflydelsen fra de engelsktalende lande. En del af de moderne aktiviteter begynder igen at finder sted indendørs. For de fleste nu om dage ligger forståelsen for natursyn og friluftsyn i midten af det ekstreme (eller grænseoverskridende) aktiviteter og det stille og rolige i naturen, altså mellem et egoistisk syn og et socialt eller naturligt syn.

Kilder: Eichberg, Henning og Eigil Jespersen, 2001: ”De grønne bølger – træk af natur- og friluftslivets historie”

Hvad er friluftsliv?

Begreberne friluftsliv og natur hænger tæt sammen, fordi friluftsliv sker i naturen. Spørgsmålet om friluftsliv er svær at svar på, fordi der ikke kun findes én forklaring. Kernen af de forskellige typer af friluftslivet er naturen, altså naturoplevelser eller oplevelser i naturen. Forståelser, altså kategorier af begrebet kan være ekstreme. På den ene side som en sportskamp i eller mod naturen, og på den anden side som et liv i, med og af naturen. Der imellem finder man forståelser af friluftslivet, som indeholder friluftsaktiviteter. Det kan også være motion, men uden konkurrencekampen, men har det sociale og pædagogiske i centrum. Eller anskuelser som indeholder længerevarende ophold i naturen, som en modsætning til vores overflodssamfund.
 Søren Andkjærs model, fra 2005, deler friluftsliv i fem forskellige kategorier, men der findes ikke skarpt adskilte grupper, det er en glidende overgang. I modellen ligger bevæggrunden, eller indflydelsen på den horisontale akse mellem ”Sensation” og ”Stemning” og på den vertikale akse mellem den ”Indre” og den ”Ydre natur”.

Kilder:
http://www.nordiskfriluftsliv.dk/Definitioner-af-friluftsliv
Bentsen, Peter, Søren Andkjær og Niels Ejbye-Ernst, 2009: Friluftsliv – Natur, Samfund og pædagogik”

Hvad er natur og hvad er natursyn?

1. Naturen er som definition, kort sagt, noget som ”ikke er bearbejdet af mennesker eller præget af kultur” (linje: 2) Men fordi friluftsliv har forandret sig så meget og har forskellige anskuelsesvinkler, har naturbegrebet også forandret sig og er ikke mere så klart, som den en gang var.
   Der opstår mere og mere urbane og planlagte naturområder, som fx. indendørs skibakker, kunstige klatrevægge, kunstige kajakfosser, osv. Det hænger tæt sammen med den stigende kommercialisering og den nye fokus på et sportificeret friluftsliv, hvor det naturlige ikke er vigtigt. Det spiller tilsyneladende en stor rolle for aktørerne, at aktiviteten er forudseelig, at man ved, hvad man gå ind til, hvilket man ikke gør ud i den vilde natur.
2. Som definition er natursyn vores holdning til naturen. Da hver har sit eget syn på naturen, er det ikke muligt at afgrænse det. De forskellige syn hænger tæt sammen med vores kultur, livssyn og opdragelse, men er også afhængig af hvor vi bor: ” Byboerne var nok generelt mere tilbøjelige til at acceptere en park som “derude” og dermed natur, mens landboerne ofte direkte udtrykte medlidenhed med dem, der var nødt til at leve i storbyernes unaturlige miljø.” (s. 153, linje: 26 - 30). En fra landet ville havde det svært at acceptere en kunstig anlagt naturområde. Ifølge den store danske er ”størstedelen af den danske naturpleje er en kamp mod naturens kræfter, hvor vi ønsker at fastholde et område i en tilstand, der er bestemt af os selv.” (linje: 9 + 10)

Kilder: 

Bentsen, Peter, Søren Andkjær og Niels Ejbye-Ernst, 2009: Friluftsliv – Natur, Samfund og pædagogik”
http://www.denstoredanske.dk/

Natur, pædagogik og læring

Hvordan hænger natur sammen med den pædagogiske praksis? Friluftsliv og dermed natur er blevet mere og mere professionel, og så er det blevet mere og mere til et fag, altså et pædagogisk område. Friluftslivspædagogik er den eneste pædagogik, som kendetegner sig ved et sted. Stedet er naturen. Alle andre pædagogiske områder har ikke behov for det, fx. socialpædagogik eller ungdomspædagogik. Det indeholder ikke kun én særlig pædagogik, men en viden om pædagogiske muligheder og ideer. Man kan betragte naturen og dermed friluftsliv som et udviklingsrum, men ”der er ingen garanti for, at hverken udvikling eller læring bliver bedre, blot fordi man flytter aktiviteter udendørs.” (Achton 2005, s. 74, linje: 5 - 7)

Men naturen giver muligheden for erfaringsbaseret læring. Ifølge David A. Kolb (en amerikansk teoretiker) sker læring gennem fire analytiske faser, som sker i et kredsløb.

Konkrete oplevelser er basis for refleksion og observation. Derud fra bliver teorier udviklet, som bliver praktisk og aktivt afprøvet. Disse eksperimenter skaber en ny konkret oplevelse. I denne sammenhæng spiller sanser en stor rolle, derfor er vores krop et væsentligt redskab til udvikling og læring i naturen gennem friluftsliv, men det er kropslig læring og ikke æstetisk læring. Når vi sidder stille, og når omgivelserne ikke er foranderlige, mister vi opmærksomhed og modtager ingen sansestimuli. Uden opmærksomhed og sansestimuli ingen læring. Achton siger: ”Naturen giver på grund af sine mange rum, sin mangfoldighed og sine variationer heletiden nye områder, der kan udforskes.” (Achton 2005 s. 82, linje: 13 - 16) Det skaber opmærksomhed, koncentration, nysgerrighed og kreativitet og stimulere vores sanser, som støtte forskellige læreprocesser. Et andet redskab til udvikling og læring er vores fantasi og kreativitet. Det kan være, fordi man forestiller sig noget, som ikke er der – måske et fantasimenneske, eller noget som er noget andet – den kan være en sten, man forestiller sig er en stol. En anden mulighed for at bruge sin fantasi og kreativitet i naturen er, at man skal finde på forskellige løsningsmuligheder. Fx når man har glemt sit siddeunderlag og skal finde noget at sætte sig på. Det begrunder også hvorfor, flowteorien fra Csikszentmihalyi har en så stor indflydelse på natur- eller friluftspædagogik. På grund af naturens mangfoldighed er det vældig nemt at komme ind i flowtilstanden og dermed i en udmærket læringstilstand. At forbinde natur med speciel den æstetiske læringsproces, vil skabe en endnu bedre mulighed for børn at komme ind i flowtilstanden. På den måde får kreativitet og fantasi også en anden vægt, og kreativiteten støtter flowtilstanden.

Klider:
http://www.scripter.ch/lernstile.shtml#.UaP6DUBM98E
http://redbarnetny.net.dynamicweb.dk/Materialer-til-frivillige.aspx?ID=497&ProductID=PROD275
Achton, Ophelia, 2005: ”Naturfag – overvejelser om uderummet”,

Insekthoteller

I vores have er der ofte boligmangel for insekter. De har jo et helt anden behov, end vi som mennesker synes at det er æstetisk. Insekterne er vigtige for både mennesker og planter. Insekthoteller er ikke blot til glæde for insekterne, men også for de mennesker, som kigger på.

Et insekthotel vil tiltrække mange forskellige insekter og give dem mulighed for at bo, spise eller yngle. Som regel er et insekthotel udformet som et hulrum, der fyldes med forskellige materialer, som insekterne kan lide at bo i. 

Der må der gerne være fugtigt på værelserne, for så trives gæsterne bedst. Hotellet skal derfor placeres i det fri med adgang til regn og rusk.

Insekter kan være fine og sjove at kigge på – og så udgør insekterne en vigtig del af fødekæden for havens fugle, som sætter tusindvis af insekter til livs i løbet af en sæson. Til frugttræer i haven, er det vigtigt at tiltrække insekter, der kan bestøve blomsterne, så der kommer mange frugter og bær på træerne. Nogle insekter bliver betegnet som et nyttedyr. Fx. mariehønen, da den spiser bladlus, skjoldlus og andre små

dyr, som skader grønsagerne. Et insekthotel hjælper insekter til at få et sted at bo i haven. Mange forskellige arter vil have glæde af at tjekke ind på hotellet – det kan være sommerfugle, mariehøns, humlebier og mange andre. Så der er altså mange gode grunde til at opsætte et insekthotel i haven!

Hotellet kan være stort og flot at se på, med en mængde forskellige rum, eller det kan være mere ydmygt. Et rør med halm eller en kasse med grene kan også udgøre et insekthotel. Rigtig mange forskellige ting kan bruges til at fylde i, og netop det giver mulighed for at skabe et smukt og spændende indslag i haven. Kun fantasien sætter grænser.

Kilder:

http://www.insektenhotels.de/haeufige-fragen/

http://de.wikipedia.org/

Hvordan gror egentligt et frø og kan den vokse i den forkerte retning?

Der kræves tre ting til et frø. Det er vand, ilt og varme.
Når frøet kommer ned i den fugtige, varme jord, så opsuger den vand. Med hjælp af vand og ilden, som kommer ned gennem jorden, gå den i gang med at vokse.
Den lille plante vokser både opad og nedad. Den skaffer sig næring gennem bladet og rødderne.
Inden den har muligheden for at skaffe næring med rødderne og bladet, lever frøet af frøhviden, som befinder sig inde i frøet, under frøskallen. Inde i frøhvidet ligger spiren, som venter på varme og vand for at komme i gang.

Gennem tyngdekraften mærker planten hvor der er oppe og hvor der er nede. Derfor ville planten også forandre vokseretningen, når plantebakken bliver vendt.
For at bevise det, vil jeg lave et lille eksperiment med nogle bønnefrø, som jeg har tilovers.

Planteholdsopgave

Jeg arbejder i gruppen "de internationale", sammen med Tine og Charlotte.

Vi ville gerne dyrker nogle planter, som man kan spise. Vores andet ønske var, at vil vil have muligheden for at lave et helt måltid.
På grund af en barnebog ("Linnea planter kerner, frø og andet", fra Christina Björk), som jeg har liggende derhjemme, kom vi på idéen, at vi gerne vil plante bønner - to forskellige slags, så har vi muligheden for at præsentere forskellen på to slags bønner og noget som passer dertil. Indtil nu har jeg bogen kun på tysk, men den er bestilt på biblioteket.
Charlotte foreslog, at hun kan dyrke kartofler, således at vi kan kombinere alt til sidst. Tine og jeg går i gang med at plante bønner.
Jeg har valgt at plante voksbønner. De er gule og med en lidt anden bønnesmag end de grønne.

Ved siden af det er jeg fuld i gang med min have, hvor jeg planter vidt forskellige planter. Lige nu har jeg nogle små tomatplanter, agurkplanter, blomkålplanter og glaskålplanter i mit drivhus. Stadigvæk i små plantebakker. Til maj er glaskålen og blomkål forhåbentligt stor nok at komme ud i mit højbed og tomater og agurker ind i bedet i drivhuset. Så har jeg karse stående i et lille drivhus og forskellig salat, radisser, bladbede, hestebønner, græskar og hvidløg i højbedet og i andre små bede. Og hindbær, blåbær, stikkelsbær, ribs og æbler rundt i haven. Planlagt er også squash, brokkoli og porre. Og så forskellige krydderurter.
Vi er flyttet ind vores lejlighed i sidste maj. Haven var kun en græsplane og det er faktisk en lang vej til at have muligheden for så meget forskelligt frugt og grønt. Jeg er i gang med at dokumentere forløbet på bloggen allerede.

Hvorfor så mange bestemmelser og hvorfor "fra jord til bord"?

Ja, godt spørgsmål!

Hvorfor laver jeg så mange bestemmelser?

Fra fortællinger fra min barndom ved jeg, at mor og jeg gik rundt i haven for at samle vilde krydderurter til vores salat og at jeg vidste eksakt hvad jeg måtte spise og hvad jeg ikke måtte spise. Og jeg kan huske, at jeg ofte var i gang med far i haven for at plante forskellige grønsager.

Jeg er opvokset med alle mulige begreber fra naturen, vidste altid hvilken plante jeg ser, hvilken plante der var giftig og hvilke jeg måtte spise. Hvilken fugl der lige synger og hvad det er for et krybdyr vi fandt i haven. Min bedstemor gjorde det allerede og jeg har fået en del at vide også fra hende.

Jeg synes stadigvæk at det er spændende og værdifuldt.

Da jeg arbejder i de danske børnehaver i mit område nu, vil jeg gerne have mulighed for at give min viden til børnene. MEN, det skal jo ske på dansk! Men ikke kun i de danske børnehaver på den tyske side er det vigtigt for mig. Jeg kan godt forestille mig, at specialisere mig på børnehavebørn / skovpædagog og der er de danske ord til "tingene" også meget vigtigt!
Den del af arbejdet i og med biotopen, som jeg synes er mest spændende er ”fra jord til bord” og iagttagelser fra forskellige dyr og planter. For begge aktiviteter er der brug for at vide, hvad man har eller hvad man ser – altså for bestemmelser.

Der giver man børnene mulighed får at få indsigt i naturens mangfoldigheder og kendskab til forskellige dyr og planter. Man kan være kreativ med naturmaterialer og undersøge og udforske naturen gennem brug af sanserne.
Især gennem aktiviteterne som stå i sammenhæng med ”fra jord til bord”, får børnene kendskab til at lave mad i og med naturen, ud af naturens råvarer. Når man bruger en plante direkte ud af naturen, så kan man bevidstgøre madens vej – nemlig ”fra jord til bord”.

Fugle

Jeg fandt en fuglebillede på den tysk side og har oversætet. Jeg kunne desværre ikke finde alle ord.

Fugle (latin: Aves) er en klasse af tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og er forsynet med næb og fjer. De fleste fugle kan flyve og er ligesom pattedyr varmblodede.

Der findes omkring 10.000 kendte, nulevende arter, hvilket gør fuglene til den mest artsrige gruppe af de firelemmede dyr, tetrapoderne. De findes i alle typer miljø, lige fra Arktis til Antarktis. I størrelse varierer fuglene fra den 5 cm lange bikolibri til den 270 cm høje struds.

Det som adskiller fugle fra alle andre dyr, er deres fjerdragt. Karakteristisk er også for de nulevende fugle, at de har næb uden tænder, at de lægger æg med hård skal, har et højt stofskifte, et hjerte med fire kamre, en tøndeformet krop, og et let, men stærkt skelet.

Flowtilstand

Hvis man er i flowtilstanden, er man fuldstændig involveret, fokuseret og koncentreret. Denne tilstand kan også blive kaldt for ”ekstremt lærerig, i og med man er optimalt udfordret, fuldstændig fokuseret, og følelsesmæssigt så involveret at man er tilbøjelig til i meget høj grad at huske det, man beskæftiger sig med” 

Når man befinder sig i flowtilstanden, oplever man timer som minutter, man er på en måde tidløs. Her har man muligheden for at vokse ud over sine grænser. 

Mihaly Csikszentmihalyi (en ungarsk psykologi professor), som har opfundet begrebet, har oprettet et par faktorer, som understøtter det at komme ind i flowtilstanden:
- En passende balance mellem angst og kedsomhed, altså mellem udfordringer på den ene side og færdigheder og viden på den andre.
- Klare, konkrete og realistiske mål.
- En løbende feedback, som er tydelig og konkret
- Synlige og forståelige regler og rammer for en aktivitet.
- Muligheden for en uforstyrret koncentration.
Gennem kreativiteten i den æstetiske læringsproces og i sammenhæng med natur og friluftsliv, findes der mange muligheder for at skabe et sådant område og rammer for barnet. Det er muligt, fordi kreativiteten er uden regler, og naturen byder på så mange forskellige muligheder.

Kilder:
http://www.firsturl.de/6SAG2it
http://www.firsturl.de/6SAG2i
Kirsten Drotner, at skabe sig selv