Eng-Kabbeleje

Klasse:     Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:     Ranunculales (Ranunkel-ordenen)
Familie:     Ranunculaceae (Ranunkel-familien)
Tysk navn: Sumpfdotterblume

Eng-Kabbeleje er en 15-30 cm høj urt, der vokser på våde enge og i grøftekanter.

Den er en tuedannende flerårig urt med et tæt, græsgrønt løvdække. Den har en gulgrøn, glat og let furet stængel, og de enkelte blade er hjerte- eller nyreformede med lang stilk. Blomsterne mangler bægerblade, men kronbladene er gule med masser af støvdragere ("smørblomster").
Planten skyder tidligt frem, mens der ikke er andre til at skygge for den, og blomstringen er som regel færdig før midten af maj. Kapslerne har mange frø, og de åbner sig og spredes i fugtigt vejr.

Kilder:
http://da.wikipedia.org/wiki/Caltha_palustris

Opdatering Bøgen

Og også bøgen har forandret sig.

Opdatering Egen

Også Egen har blevet grønt.

Opdatering Vortebirken

Foråret har forandret vortebirken.

Stor forandringer

Jeg var helt overrasket, da jeg kommer ind i biotopen denne gang. Det var kun et par dage efter den sidste besøg og det har forandret sig en stor del. Gik selv på de andre billeder.

Tekst på Makrobilleder

Jeg har fået en kommentar på et indlæg af mine makrobilleder fra biotopen. Og jeg skal skrive tekst og navn under billeder. Jeg har prøvet det, men kan ikke lide det.

Jeg synes, at makrobilleder er en del af kunsten og jeg synes, at teksten under billederne gør det i stykker.

Uden teksten, virker billeder på en anden måde, som med teksten og en del af billeder kan ikke blive bestemmet, så jeg vil gerne fortsætter uden tekst.

Rødgran

Klasse:     Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Familie:     Pinaceae (Gran-familien)
Art:             P. abies
Tysk navn: Tanne


Udseende:
Rødgran er et stedsegrønt, rankt nåletræ, der kan blive op til 40 meter højt. Kronen er kegleformet - som et juletræ. Grenene vokser i kranse rundt om stammen. Mellem gren-kransene stikker der små grene ud.

Nålene sidder på korte stilke og er rettet opad eller udad fra undersiden af skuddet. På oversiden vokser de derimod fremad. Nålene er stive og stikkende, firkantede i tværsnit og ensfarvet græsgrønne på alle sider. De hanlige blomster sidder i kogleformede stande, som først er røde og senere gule. De hunlige blomster optræder også i stande, som mest findes i toppen af træet, og de er først oprette og mørkerøde og så grønne og hængende. Til slut omdannes de til rødbrune, slanke kogler. Frøene har vinger.

Barken på de unge træer og de unge skud er rødbrun. Derfor hedder granen rødgran. På ældre træer er stammen grålig, og barken skaller af i tynde runde flager. På gamle træer er de nederste grene visne eller knækket af.

Kilder:

http://www.skoven-i-skolen.dk
http://da.wikipedia.org

Korthalset Oliebille

Klasse:        Insekter (Insecta)
Orden:         Biller (Coleoptera)
Familie:       Oliebiller (Meloidae)
Tysk navn:  Ölkäfer

Æggene lægges i jorden, og når de klækkes søger de luselignende larver (triungulinlarver kaldes de) op i en blomst. Her venter de på at et individ af en af de enlige bier sætter sig og bestøver blomsten. De griber fat i alle insekter, der sætter sig på blomsten, hvorved kun få larver ender på den rigtige vært. Bien flyver hjem til sit bo, hvor larverne hopper af. Her lever de af honning og biens æg og larver. Nede i boet skifter de form, og kommer til at ligne en oldenborrelarve. Larven forpupper sig, og kommer frem som voksen bille om foråret.


Klide:
http://www.fugleognatur.dk

Nogle små detaljer fra min biotop i Maj

Lærken

Bøgen

Birken

Mælkebøtten

Brændenælde

Klasse:        Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:         Rosales (Rosen-ordenen)
Familie:       Urticaceae (Nælde-familien)
Tysk navn:  Brennessel

Er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse. Den er indikatorplante for kvælstofrig jord.
Brændnælde er en urt med firkantet stængel og mørkegrønne, modsatte blade med brændhår. Planten danner bestande med sine krybende jordstængler. Bladene er æg- til hjerteformede, savtakkede og langt tilspidsede. De små, enkønnede, 4-tallige blomster sidder i nøgler, som igen sidder i grenede stande fra bladhjørnerne. Han- og hunblomster sidder på forskellige planter.

Kilder:
http://da.wikipedia.org
http://www.danmarksflora.dk

Mælkebøttegelé

Der findes forskellige planter, som man kan spise. En af den er mælkebøtten. Ud af unge blade kan man lave en lækker salat og ud fra blomsterne er det muligt at lave mælkebøttegelé.

Geléen smager sød og lidt som honning.

Min mor har lavet den da jeg var lille og nu vil jeg også prøve!

Her er hendes opskrift:

Sammel 1 til 2 kg mælkebøtter uden stilke

Lad det stå i vand for ca en halv time, for at få smådyrene ud

Klip det grønne væk så godt som muligt og sørg for, at du har ca 600g tilbage

Det skal opkogess med 3l vand og en vanillestang og stå i ca 24 timer bagefter

Næste dag skal det filtres. Det giver ca 3,5l saft

Saften af en citron tilføjes og ud af saften skal koges geléen, med hjælp af gelésukker. Mængdeforholdet er angivet på sukkeremballagen

Prøven om geleen er fast nok

Så fyldes det i glas der lukkes og stilles på hovedet, da der så danner sig et vakuum og gør geléen længer holdbart!

Færdig!

Lækker!