Humlebi

Lige lidt tid i mellem:

Klasse:   Insecta (Insekter)
Orden:   Hymenoptera (Årevingede)
Familie:   Apidae (Bier)
Tysk navn:  Hummel


Slægt af store lodne, kraftigt farvede sociale bier med omkring 253 arter, heraf knap 30 i Danmark. Humlebier er naturligt udbredt i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika, og de er indført til Australien og New Zealand. De fleste arter findes i bjergegne.
Dronningen, som til at begynde med er alene i boet, indsamler nektar og pollen. Nektaren opsamles i honningmaven, pollen i pollenkurven på bagbenene. Det første kuld larver bliver til små sterile hunner (arbejdere), som indsamler føde og hjælper til med boets udbygning.

Kilder: 
www.denstoredanske.dk/
http://da.wikipedia.org/

Fra hvilken humlebi kunne jeg tage billeder? Hvad tror i?

www.denstoredanske.dk/

Almindelig Hyld

Der findes nogle billede på min computer, jeg ikke havde tid at arbejde med endnu:

Klasse:         Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:          Dipsacales (Kartebolle-ordenen)
Slægt:           Sambucus (Hyld)
Tysk navn:   Holunder


Almindelig Hyld er en busk eller et op til 8 meter højt træ, der i Danmark vokser i hegn, skov og krat. Grenene har tyk, hvid marv, som dog svinder væk og efterlader et hul i gamle grene. Blade og bark indeholder bitterstoffer, men ikke i så høj koncentration som hos den nært beslægtede Drue-Hyld. Hele busken er derfor giftig, bortset fra blomsterne og de modne sorte frugter, der sidder i flade halvskærme.
Hver skærm har 5 grene, som er tæt besat med flødefarvede blomster. I september udvikles sorte, spiselige frugter.


Kilder:

http://da.wikipedia.org/
http://www.danmarksflora.dk/
http://de.wikipedia.org/

Snegle

Et langt bløddyr der kryber hen over jorden på én bred fod. I forenden sidder hovedet med to stilkede øjne øverst og to følehorn der kan smage og lugte nederst.

Det er min lille finger, for at ersatte linealen, som jeg ikke havde med.

I filmen kan man godt se, hvad der sker, når sneglen få noget på eller i øjet.

De snegle der har sneglehus er godt beskyttet så snart de kravler ind i huset. Dog er der nogle fugle der kan smadre sneglehuset, og hive sneglen ud af dens beskyttende skal med næbet.

Almindelig Oldenborre

Klasse:   Insekter (Insecta)
Orden:    Biller (Coleoptera)
Familie:  Torbister (Scarabaeidae)

Almindelig oldenborre er en stor torbist der måler mellem 20 og 30 mm. Dækvingerne er rødbrune. Brystet er sort. Hvide "trekanter" på bagkropssiden. Bagkroppen slutter i en nedadbøjet spids. "Vifterne" på antennerne er størst hos hannen. Larven ligner andre torbistlarver: en fed, hvid larve med orange hoved og seks orange ben.

Den voksne bille lever af blade fra løvtræer, larven lever af rødder.

Larven lever under jorden i 3 år, og den voksne bille kommer frem efter 4 år under jorden. Lune aftener sværmer de voksne biller om løvtræer fra April til Juni.

Rødgran

Klasse:     Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Familie:     Pinaceae (Gran-familien)
Art:             P. abies
Tysk navn: Tanne


Udseende:
Rødgran er et stedsegrønt, rankt nåletræ, der kan blive op til 40 meter højt. Kronen er kegleformet - som et juletræ. Grenene vokser i kranse rundt om stammen. Mellem gren-kransene stikker der små grene ud.

Nålene sidder på korte stilke og er rettet opad eller udad fra undersiden af skuddet. På oversiden vokser de derimod fremad. Nålene er stive og stikkende, firkantede i tværsnit og ensfarvet græsgrønne på alle sider. De hanlige blomster sidder i kogleformede stande, som først er røde og senere gule. De hunlige blomster optræder også i stande, som mest findes i toppen af træet, og de er først oprette og mørkerøde og så grønne og hængende. Til slut omdannes de til rødbrune, slanke kogler. Frøene har vinger.

Barken på de unge træer og de unge skud er rødbrun. Derfor hedder granen rødgran. På ældre træer er stammen grålig, og barken skaller af i tynde runde flager. På gamle træer er de nederste grene visne eller knækket af.

Kilder:

http://www.skoven-i-skolen.dk
http://da.wikipedia.org

Korthalset Oliebille

Klasse:        Insekter (Insecta)
Orden:         Biller (Coleoptera)
Familie:       Oliebiller (Meloidae)
Tysk navn:  Ölkäfer

Æggene lægges i jorden, og når de klækkes søger de luselignende larver (triungulinlarver kaldes de) op i en blomst. Her venter de på at et individ af en af de enlige bier sætter sig og bestøver blomsten. De griber fat i alle insekter, der sætter sig på blomsten, hvorved kun få larver ender på den rigtige vært. Bien flyver hjem til sit bo, hvor larverne hopper af. Her lever de af honning og biens æg og larver. Nede i boet skifter de form, og kommer til at ligne en oldenborrelarve. Larven forpupper sig, og kommer frem som voksen bille om foråret.


Klide:
http://www.fugleognatur.dk

Vortebirk

Træer i biotopen

Dansk artsnavn: Vortebirk
Latinsk artsnavn: Betula pendula Roth.
Familiekode:  Birkefamilien (Betulaceae)
Tysk: Birke


De voksne birketræer er meget lette at kende med deres hvide bark med mørke aftegninger. Vortebirken kan kendes på at de ældre grene hænger og at årsskuddene er oversået med små harpiksvorter. Han- og hunrakler ses på træerne om foråret før løvspring.


Kilde: http://www.danmarksflora.dk

Ikke identifeceret

Smådyr i biotopen

Men det har bevæget sig!

Anisus contortus

Smådyr i biotopen

Dansk navn: Anisus contortus
Latinsk navn: Anisus contortus
Familie: Lungesnegle
Tysk: Tellerschnecke

1,5 - 2 mm høj, 7 - 8 mm bred. Skallen gullig eller brunlig, svagt skinnende og fint stribet. 5 - 6 lave vindinger, flade på undersiden med tydelig retvinklet kant.
Almindelig i forårspytter, damme og bække.

Kilde:
Små dyr i sø og å, Olsen, Sunesen og Pedersen 1999

Tipulidae

Smådyr i biotopen

Jeg er ikke helt sikker, men den beskrivelse passer bedst! Der findes mere end 300 arter!

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Tovinger (Diptera)
Familie: Stankelben (Tipulidae)
Tysk: Mücke

Larverne lever i rodnettet af forskellige græsser. De voksne individer tager kun næring til sig i begrænset omfang, men kan af og til træffes på blomster.

Arten optræder overalt på fugtige og skyggefulde lokaliteter.

Vingelængde: fra ca. 16 mm og helt op til 25-28 mm. Hunner ofte meget større end hanner. Langs vingens forkant findes en mørkebrun stribe, der strækker sig fra vingeroden og til og med vingemærket. Bag denne mørke stribe er et mælkeagtigt hvidt område, der omtrent dækker området mellem radius og medianen. Vingemærket er utydeligt, idet det smelter sammen med den mørkebrune stribe. Resten af vingemembranen er klar, men ribben er tonet lysebrunt.

Kilder:
http://www.fugleognatur.dk
http://www.heimbiotop.de

Skovfyr

Træer i biotopen

Dansk artsnavn: Skovfyr
Latinsk artsnavn: Pinus sylvestris L.
Familiekode: Granfamilien (Pinaceae)
Tysk: Kiefer

Op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt plantet i skove. Skovfyr er et lystræ, det vil sige at det er lyskrævende. Træet kan blive flere hundrede år gammel.
Især ældre træer er meget karakteristiske med en lige og bar stamme. Nålene er blågrønne og sidder sammen i par. Koglerne er ægformede og 5-8 cm lange.


Kilder:
http://www.danmarksflora.dk
http://da.wikipedia.org

Rød - El

Træer i biotopen

Dansk artsnavn: Rød - El
Latinsk artsnavn: Alnus glutinosa (L.) Gaertn.
Familiekode: Birkefamilien (Betulaceae)
Tysk: Erle

Op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser. Stort, løvfældende træ med en afrundet, tæt krone. Træet har ofte flere stammer fra jorden. Grenene er først opstigende, men de bliver senere udstående. Barken er først violet-brun, så bliver den gråbrun med lyse barkporer, og til sidst er den grå og opsprækkende med korte, lodrette furer. Knopperne er spredte og langstilkede. Farven er rødviolet, og formen er omvendt ægform. Bladene er runde til omvendt ægformede med rundtakket rand. Bladspids mangler, eller der er en indskæring i stedet. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Skudspidserne og de unge blade er klæbrige.

Kilder:

http://www.danmarksflora.dk

http://da.wikipedia.org

Eg

Træer i biotopen

Dansk artsnavn: Eg
Latinsk artsnavn: Quercus robur L.
Familiekode: Bøgefamilien (Fagaceae)

Tysk: Eiche

Et almindeligt løvtræ som kan kendes på de knudrede grene og lappede blade med små `ører´ ved grunden. Hanblomster i gulgrønne rakler og hunblomster, enkelte eller få sammen, ses ved løvspring sidst i maj. Om efteråret kan man finde agern i skåle, som sidder på lange stilke. De ældre træer har dybt furet bark.

Kilder:
http://www.danmarksflora.dk

Bøg

Træer i biotopen

Dansk artsnavn: Bøg
Latinsk artsnavn: Fagus sylvatica L.
Familiekode: Bøgefamilien (Fagaceae)
Tysk: Buche

Den vokser i Byruderat, Løvskov, Nåleskov.
Op til 35 m højt, løvfældende træ med en tæt krone, som er bredt hvælvet. Frø og blade indeholder det giftige alkaloid fagain. Løvet er langsomt nedbrydeligt og danner morr på sur bund. Træet kan blive 2-300 år gammelt.
Det dominerende løvtræ i Danmark. Høje lige stammer med grå, jævn bark. Bladene er ovale, helrandede. Hanblomster og hunblomster på samme træ straks efter løvspring. Om efteråret kan man i nogle år (oldenår) finde store mængder af de karakteriske trekantede glinsende nødder, samt den piggede skål de sidder i. Om vinteren ses de spidse knopper.


Kilder:
http://www.danmarksflora.dk
http://da.wikipedia.org

Stor kæmperovbille

Smådyr i biotopen

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Rovbiller (Staphylinidae)
Tysk: Schwarzer Moderkäfer

Som alle andre rovbiller er den meget kortvinget, og næsten hele bagkroppen er derfor fri. Hovedet er kraftigt og bredt - af nogenlunde samme bredde som resten af kroppen. Farven er matsort, bagkroppen er dog en smule mere blank. Ben og antenner er sorte. Som alle andre store rovbiller spiller han skorpion, når den bliver truet, idet den løfter bagkroppen og småhopper rundt.

Klide:

http://www.fugleognatur.dk

Lærk

Træer i biotopen

Dansk artsnavn: Europæisk Lærk
Latinsk artsnavn: Larix decidua Mill

Familiekode: Granfamilien (Pinaceae)

Tysk: Lärche

Op til 40 m højt løvfældende nåletræ med en opret og slank vækst. Det er i Danmark plantet over hele landet, især i skove. De bløde nåle sidder skruestillede på langskud eller i knipper på kortskud. Kortskuddenes nåle er lysegrønne og får gul høstfarve. Koglen er lille og ægformet med afrundede skæl, som har svagt indadbøjede ender. De unge kogler er rosenrøde og bliver ved modenhed brune.

Kilder:
http://www.danmarksflora.dk
http://da.wikipedia.org