Hvad er friluftsliv?

Begreberne friluftsliv og natur hænger tæt sammen, fordi friluftsliv sker i naturen. Spørgsmålet om friluftsliv er svær at svar på, fordi der ikke kun findes én forklaring. Kernen af de forskellige typer af friluftslivet er naturen, altså naturoplevelser eller oplevelser i naturen. Forståelser, altså kategorier af begrebet kan være ekstreme. På den ene side som en sportskamp i eller mod naturen, og på den anden side som et liv i, med og af naturen. Der imellem finder man forståelser af friluftslivet, som indeholder friluftsaktiviteter. Det kan også være motion, men uden konkurrencekampen, men har det sociale og pædagogiske i centrum. Eller anskuelser som indeholder længerevarende ophold i naturen, som en modsætning til vores overflodssamfund.
 Søren Andkjærs model, fra 2005, deler friluftsliv i fem forskellige kategorier, men der findes ikke skarpt adskilte grupper, det er en glidende overgang. I modellen ligger bevæggrunden, eller indflydelsen på den horisontale akse mellem ”Sensation” og ”Stemning” og på den vertikale akse mellem den ”Indre” og den ”Ydre natur”.

Kilder:
http://www.nordiskfriluftsliv.dk/Definitioner-af-friluftsliv
Bentsen, Peter, Søren Andkjær og Niels Ejbye-Ernst, 2009: Friluftsliv – Natur, Samfund og pædagogik”

Kartoffelprint

Jeg var på besøg ved en veninde, som har et syværksted. Men ved siden af syningen og kurser, laver hun tit forskellige aktiviteter med børn.

Vores idé var at arbejde med kartoffelprint.

Findes der også andre muligheder for at printe noget på linnetet?

Færdig!

Hvad er natur og hvad er natursyn?

1. Naturen er som definition, kort sagt, noget som ”ikke er bearbejdet af mennesker eller præget af kultur” (linje: 2) Men fordi friluftsliv har forandret sig så meget og har forskellige anskuelsesvinkler, har naturbegrebet også forandret sig og er ikke mere så klart, som den en gang var.
   Der opstår mere og mere urbane og planlagte naturområder, som fx. indendørs skibakker, kunstige klatrevægge, kunstige kajakfosser, osv. Det hænger tæt sammen med den stigende kommercialisering og den nye fokus på et sportificeret friluftsliv, hvor det naturlige ikke er vigtigt. Det spiller tilsyneladende en stor rolle for aktørerne, at aktiviteten er forudseelig, at man ved, hvad man gå ind til, hvilket man ikke gør ud i den vilde natur.
2. Som definition er natursyn vores holdning til naturen. Da hver har sit eget syn på naturen, er det ikke muligt at afgrænse det. De forskellige syn hænger tæt sammen med vores kultur, livssyn og opdragelse, men er også afhængig af hvor vi bor: ” Byboerne var nok generelt mere tilbøjelige til at acceptere en park som “derude” og dermed natur, mens landboerne ofte direkte udtrykte medlidenhed med dem, der var nødt til at leve i storbyernes unaturlige miljø.” (s. 153, linje: 26 - 30). En fra landet ville havde det svært at acceptere en kunstig anlagt naturområde. Ifølge den store danske er ”størstedelen af den danske naturpleje er en kamp mod naturens kræfter, hvor vi ønsker at fastholde et område i en tilstand, der er bestemt af os selv.” (linje: 9 + 10)

Kilder: 

Bentsen, Peter, Søren Andkjær og Niels Ejbye-Ernst, 2009: Friluftsliv – Natur, Samfund og pædagogik”
http://www.denstoredanske.dk/

Natur, pædagogik og læring

Hvordan hænger natur sammen med den pædagogiske praksis? Friluftsliv og dermed natur er blevet mere og mere professionel, og så er det blevet mere og mere til et fag, altså et pædagogisk område. Friluftslivspædagogik er den eneste pædagogik, som kendetegner sig ved et sted. Stedet er naturen. Alle andre pædagogiske områder har ikke behov for det, fx. socialpædagogik eller ungdomspædagogik. Det indeholder ikke kun én særlig pædagogik, men en viden om pædagogiske muligheder og ideer. Man kan betragte naturen og dermed friluftsliv som et udviklingsrum, men ”der er ingen garanti for, at hverken udvikling eller læring bliver bedre, blot fordi man flytter aktiviteter udendørs.” (Achton 2005, s. 74, linje: 5 - 7)

Men naturen giver muligheden for erfaringsbaseret læring. Ifølge David A. Kolb (en amerikansk teoretiker) sker læring gennem fire analytiske faser, som sker i et kredsløb.

Konkrete oplevelser er basis for refleksion og observation. Derud fra bliver teorier udviklet, som bliver praktisk og aktivt afprøvet. Disse eksperimenter skaber en ny konkret oplevelse. I denne sammenhæng spiller sanser en stor rolle, derfor er vores krop et væsentligt redskab til udvikling og læring i naturen gennem friluftsliv, men det er kropslig læring og ikke æstetisk læring. Når vi sidder stille, og når omgivelserne ikke er foranderlige, mister vi opmærksomhed og modtager ingen sansestimuli. Uden opmærksomhed og sansestimuli ingen læring. Achton siger: ”Naturen giver på grund af sine mange rum, sin mangfoldighed og sine variationer heletiden nye områder, der kan udforskes.” (Achton 2005 s. 82, linje: 13 - 16) Det skaber opmærksomhed, koncentration, nysgerrighed og kreativitet og stimulere vores sanser, som støtte forskellige læreprocesser. Et andet redskab til udvikling og læring er vores fantasi og kreativitet. Det kan være, fordi man forestiller sig noget, som ikke er der – måske et fantasimenneske, eller noget som er noget andet – den kan være en sten, man forestiller sig er en stol. En anden mulighed for at bruge sin fantasi og kreativitet i naturen er, at man skal finde på forskellige løsningsmuligheder. Fx når man har glemt sit siddeunderlag og skal finde noget at sætte sig på. Det begrunder også hvorfor, flowteorien fra Csikszentmihalyi har en så stor indflydelse på natur- eller friluftspædagogik. På grund af naturens mangfoldighed er det vældig nemt at komme ind i flowtilstanden og dermed i en udmærket læringstilstand. At forbinde natur med speciel den æstetiske læringsproces, vil skabe en endnu bedre mulighed for børn at komme ind i flowtilstanden. På den måde får kreativitet og fantasi også en anden vægt, og kreativiteten støtter flowtilstanden.

Klider:
http://www.scripter.ch/lernstile.shtml#.UaP6DUBM98E
http://redbarnetny.net.dynamicweb.dk/Materialer-til-frivillige.aspx?ID=497&ProductID=PROD275
Achton, Ophelia, 2005: ”Naturfag – overvejelser om uderummet”,

Blomsterkarse - smør

At lave smør er ret enkelt.

Der er kun brug for almindelig fløde og en beholder, hvori man kan ryste fløden.

Jeg har tilsat salt før jeg begyndte at ryste, men det kan man også gøre bagefter.

Efter at fløden er rystet et stykke tid, bliver der et stykke smør tilovers og ved siden af det er vallen.

I det næste trin vaskede jeg smørklumpen med lidt vand, for at får alt vallen ud.

Jeg ville gerne give mit smør en ekstrasmag og valgte at bruge blomsterkarse.

Karsen hakkede jeg i stykker og blandede dem i smørret.

Male med sand

Der er brug for:

fin sand eller fin jord, en dåse eller et bæger, et bånd, en pind, en hammer og et søm.

Først skal der hamres et hul i dåsen.

Bagefter skal dåsen bindes fast med båndet og sættes på pinden.

Så er der brug for sand eller jord, den skal være fin for at passe igennem hulet i dåsen.

Hvis den ikke er fin nok, skal den harpes.

Efter det skal sandet i dåsen. Hullet i dåsen skal holdes lukket med fingeren. Når sandet er i dåsen, skal der gives et puf, så den svinger rundt.

Her kan der ses hvad der sker med sandet. 

På dette billede har jeg svinget dåsen med hånden.

Leropgave - æstetisk produktion

Det er faktisk ikke så nemt at lave billeder ved siden af arbejdet med ler. Hænderne fyldt med ler, det kan kameraet ikke lide.
Jeg har prøvet forskellige gange indtil det lykkes med opgaven.
Her er nogle billeder.

Jeg har et problem med at arbejde med ler. Når jeg har ler på fingrene, har jeg fornemmelsen af, at jeg har sand mellem tænderne. Jeg ved ikke hvorfor det er såadan, men jeg er sikkert at, hvis muligt, vil jeg i mit senere arbejdsliv, overlade leropgaver til mine kollegaer. ;)

Denne gang var leren ret fugtigt, så jeg skal nok lade hele klumpen tørre lidt indtil jeg arbejder videre med den  brugbareproduktion og den lille beholder de fleste af jer lavede på indkald.

Bålmad – bananer

Bananen skal skæres op og åbnes lidt.

Chokolade som er hakket i stykker, fyldes ind i bananen.

Efter det, skal bananen snøres sammen med garn.

Så i stanniol og i gløderne.

Vores banan var lidt for længe i ilden. ;)