Natur, pædagogik og læring

Hvordan hænger natur sammen med den pædagogiske praksis? Friluftsliv og dermed natur er blevet mere og mere professionel, og så er det blevet mere og mere til et fag, altså et pædagogisk område. Friluftslivspædagogik er den eneste pædagogik, som kendetegner sig ved et sted. Stedet er naturen. Alle andre pædagogiske områder har ikke behov for det, fx. socialpædagogik eller ungdomspædagogik. Det indeholder ikke kun én særlig pædagogik, men en viden om pædagogiske muligheder og ideer. Man kan betragte naturen og dermed friluftsliv som et udviklingsrum, men ”der er ingen garanti for, at hverken udvikling eller læring bliver bedre, blot fordi man flytter aktiviteter udendørs.” (Achton 2005, s. 74, linje: 5 - 7)

Men naturen giver muligheden for erfaringsbaseret læring. Ifølge David A. Kolb (en amerikansk teoretiker) sker læring gennem fire analytiske faser, som sker i et kredsløb.

Konkrete oplevelser er basis for refleksion og observation. Derud fra bliver teorier udviklet, som bliver praktisk og aktivt afprøvet. Disse eksperimenter skaber en ny konkret oplevelse. I denne sammenhæng spiller sanser en stor rolle, derfor er vores krop et væsentligt redskab til udvikling og læring i naturen gennem friluftsliv, men det er kropslig læring og ikke æstetisk læring. Når vi sidder stille, og når omgivelserne ikke er foranderlige, mister vi opmærksomhed og modtager ingen sansestimuli. Uden opmærksomhed og sansestimuli ingen læring. Achton siger: ”Naturen giver på grund af sine mange rum, sin mangfoldighed og sine variationer heletiden nye områder, der kan udforskes.” (Achton 2005 s. 82, linje: 13 - 16) Det skaber opmærksomhed, koncentration, nysgerrighed og kreativitet og stimulere vores sanser, som støtte forskellige læreprocesser. Et andet redskab til udvikling og læring er vores fantasi og kreativitet. Det kan være, fordi man forestiller sig noget, som ikke er der – måske et fantasimenneske, eller noget som er noget andet – den kan være en sten, man forestiller sig er en stol. En anden mulighed for at bruge sin fantasi og kreativitet i naturen er, at man skal finde på forskellige løsningsmuligheder. Fx når man har glemt sit siddeunderlag og skal finde noget at sætte sig på. Det begrunder også hvorfor, flowteorien fra Csikszentmihalyi har en så stor indflydelse på natur- eller friluftspædagogik. På grund af naturens mangfoldighed er det vældig nemt at komme ind i flowtilstanden og dermed i en udmærket læringstilstand. At forbinde natur med speciel den æstetiske læringsproces, vil skabe en endnu bedre mulighed for børn at komme ind i flowtilstanden. På den måde får kreativitet og fantasi også en anden vægt, og kreativiteten støtter flowtilstanden.

Klider:
http://www.scripter.ch/lernstile.shtml#.UaP6DUBM98E
http://redbarnetny.net.dynamicweb.dk/Materialer-til-frivillige.aspx?ID=497&ProductID=PROD275
Achton, Ophelia, 2005: ”Naturfag – overvejelser om uderummet”,