Geocaching - hvad er det for noget?

Geocaching er en udendørs skattejagt i den virkelige verden ved brug af GPS enheder. Deltagere navigerer til et specifikt sæt koordinater, som findes på nettet og/eller gemt på vejen og prøver derefter at finde cachen (en beholder) der er skjult på denne placering.
(For ikke at fortælle gemmestedet, har jeg gemt koordinaterne)

Når du finder en cache, så skriv i logbogen og læg den tilbage i cachen. Du kan tage en genstand fra cachen, hvis du har lyst - sørg blot for at lægge noget tilbage af samme eller større værdi. Når du er færdig, så læg cachen tilbage præcist, hvor du fandt den, også selv om du synes, du har et bedre sted til den. Til slut skal du besøge cachesiden for at logge dit fund og dele din oplevelse med andre.
Det er ønsket at logge på internetsiden, men ikke nødvendigt.

I dag er der udlagt over 1.5 mio caches verden over. Alle cachene har hver deres egen side på internettet (cache-siden) og hver deres egen placering i den fysiske verden, som man kan spore sig frem til ved blandt andet at bruge sin håndholdte GPS-modtager. Men derudover er cachene lige så forskellige som alle os, der laver dem.

Det er en kapsel af et champagneflaske.

Der er store caches med ting, børn kan bytte med; caches, der egner sig fint til kørestolsbrugere og caches, du kan stresse af med på en rask gåtur imellem to møder inde i byen - eller hængende frit 15 meter oppe i en trætop. Der er ´strække-benene’-caches på rastepladser langs motorvejen. Og hovedbrud til de lange mørke vinteraftner for den, der holder af at løse gåder .. Cachene kan rumme sjove egnshistorier, lære dig om plante- og dyrelivet, lede dig ud i smukke naturområder, til ’hemmelige’ strande, gamle ruiner og meget mere ...

Geocaching er noget man kan lave alene, med hele familien, enkelte børn eller børnegrupper

Kilder:
http://www.geocaching.com/
http://www.geocaching.dk

Friluftsliv i historien og i dag

Friluftsliv i Danmark har forandret sig gennem de sidste tre århundrede. Med ord fra Eichberg og Jespersen kan man siger, at udviklingen forløb som tre ”grønne bølger”. Mellem hver bølge lå, ifølge Eichberg og Jespersen ca. 100 år. Hver bølge har haft sit eget natursyn og hver bølge slutter med en periode, hvor interessen for naturen og friluftsliv mindsker sig igen.
Den første bølge var karakteriseret ved de første udeaktiviteter. Højdepunkter var mellem 1780erne og 1820erne, hvorefter idrætsaktiviteter trækker sig tilbage ind i sportshallerne, svømmehallerne og gymnastiksalene igen. Den anden bølge begynder i 1890erne og indeholder forskellige organisationer, som fx. spejderforbund, ungdomsbevægelser og idrætsklubber. Bølgen gik til 1920erne. Ved slutningen af denne periode opstår forskellige indretninger for indendørsaktiviteter.
Den tredje grønne bølge er stadigvæk i gang og startede i 1970erne. Denne gang udvikler friluftslivet sig i to retninger. Den traditionelle, som har en stor indflydelse fra Sverige og Norge, og den moderne med indflydelsen fra de engelsktalende lande. En del af de moderne aktiviteter begynder igen at finder sted indendørs. For de fleste nu om dage ligger forståelsen for natursyn og friluftsyn i midten af det ekstreme (eller grænseoverskridende) aktiviteter og det stille og rolige i naturen, altså mellem et egoistisk syn og et socialt eller naturligt syn.

Kilder: Eichberg, Henning og Eigil Jespersen, 2001: ”De grønne bølger – træk af natur- og friluftslivets historie”

Fuglehus og -foder med fedt

Inspireret fra min kæreste som har bygget et fuglehus med en borger i et aktivitetstilbud, tænkte jeg at der skulle findes forskellige muligheder for at tilbyde mad til fuglene.

Kærestens fuglehus, som hænger året rundt i haven. Jeg valgte at have den hængende året rundt fordi jeg elsker at iagttage fuglene.

Hvad har vi brug for:

• en kasserulle
• en kniv
• en saks
• forskellige skeer
• garn
• beholder hvori vi kan lave foderet, så som yoghurtbægere, plastflasker, blomsterkrus, appelsiner, …
• nogle pinde, så fuglene kan sidde på dem
• forskellige frø og kerner, så som: spelt, rosiner, hørfrø, hirse, havre,…
• fedt 

Så gik jeg i gang:

Jeg blandede det smeltede fedt med kerner, frøer og rosiner, så det blev en ret fast masse.

Appelsinen skar jeg i to stykker, tog frugtkødet ud, satte pinde ind, hvor fugle har mulighed for at sidde på og fyldte den med frø-kerne-fedt-blandingen.

Jeg tog noget bark og nogle kogler, hvor jeg masede blandingen i og på. 

Yoghurtbægeret fyldte jeg med frø-kerne-fedt-blandingen og satte en pind i midten, så fuglene har mulighed for at sidde på.

 Og til sidst - jeg havde noget af blandingen til overs - rullede jeg noget garn ind i blandingen, så jeg kunne hænge det i træet.