Museumsopgave - Praktiske Forløb

I museet findes mange forskellige muligheder for at planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter. Grundlag til dem kan være smeden, mejeriet og bageren for at fremstille nogle livsnødvendige produkter fra den gamle tid. Eller apoteket, hvor man lærer meget omkring krydderurter, forskellige haver, som henviser til forskellige dyrkningsstile og husbyggeriet.

Jeg har valgt at beskæftige mig med husbyggeriet. Jeg synes, at det er et spændende emne, som er vigtigt i forhold til alle andre projekter. Uden husbyggeriet intet mejeri, ingen smed og intet apotek. Det eksempel jeg vil bruge som orientering er den ”Kate Göttsch”, som står i museet og er bygget i 1650. Ordet ”Kate” betyder ”rønne”. 

Opbygningen af den gamle rønne:

For os i nutiden og fremtiden er det en selvfølgelighed, at vi bor i hus og dermed er beskyttet fra vind og vejr.

I fortiden, da mennesker levede af jagten, søgte de beskyttelse i huler. Det var beskyttelse fra vind, vejr og farlige dyr.

Først med landbrug og kvægavl, begyndte menneskerne at bygge hus. Deres materiale var ler, jord, træ og sten. Indtil nu findes der forskellige lande, hvor man bygger med disse materialer. Fx. i Afrika. http://www.kidsnet.at/ 21.07.2014

I dag begynder man igen med at bygge hus ud af ler, fordi ler giver et rigtig godt klima inden i huset. Ler er istand til at optage hurtigt en stor del fra luftfugtigheden og afgiver det igen, hvis der er behov for det. Det sørger for, at luftfugtigheden inde i huset er konstant. Det forhindrer, at slimhinden ikke bliver for tørre om sommeren og der dannes ikke så meget støv om sommeren – begge dele forebygger forkølelser.

Desuden er ler et materiale som ikke koster meget og er miljøvenligt, blandt andet på grund af at det kan genbruges.

For at se og forstår hvordan mennesker boede i denne tid, vil jeg gå i gang med at planlægge et forløb til at bygge et lerhus i miniature. Med hjælp af små figurer (måske playmobil), vil jeg vise hvor mange mennesker der levede i et hus, sammen med dyrene og hvordan huset er blevet bygget.

For at planlægge forløbet, vil jeg bruge SMTTE-modellen. SMTTE-modellen er en model til at planlægge og evaluere pædagogiske forløb. Gennem modellen skal målene konkretiseres og tages højde for, hvad der skal ses, sanses, høres eller mærkes på vejen mod målet. SMTTE-modellen skaber sammenhæng mellem det hvad der faktisk skal opnås og de tiltag der er nødvendige for at opnå målet. Ændres en af kategorierne under processen, er det vigtigt også at se på de resterende kategorier, da de influerer på hinanden. Modellen er dynamisk, det betyder, at der ikke er en bestemt rækkefølge der skal arbejdes med, men, at der er mulighed for at springe frem og tilbage i modellens elementer, så de passe til det aktuelle projekt.

Modellen består af en pentagon med fem spidser, der er forbundet til hinanden, hvert spids indeholder en kategori. De enkelte spiser har følgende kategorier:

• Sammenhæng
• Mål
• Tegn
• Tiltag
• Evaluering

Brugt i relation med mit projekt, ser det ud som følgende:

• Sammenhæng
• Den gamle tid er en spændende og vigtig del af vores historie. Traditioner og udviklinger er afhængige af den tid. Tiden har indflydelse helt op til vores forandringer indtil i dag.
• Forløbet skal fange børnenes interesse og opgribe dette tema og øge børnenes viden omkring den.

• Mål
• Målet er at formidle børnene en del af vores historie. I forløbet kommer børnene i kontakt med opbygningen af beboelsesrum og den måde man levede i dem. Børnene får at vide, hvordan og med hvilket materiale mennesker i fortiden byggede hus. Gennem vores færdige hus, vil børnene have mulighed for at gribe tilbage og blive mindet på deres viden.

• Tegn
• Børnene viser interesse for forløbet og er motiveret til at deltage i forløbet, som viser succes i forløbet. Det kan viser sig på forskellige måde.
• Børnene snakker om den måde mennesker boede i fortiden og måske implementerer det lærte i deres leg.
• Børnene udvikler selv idéer hvordan det kunne have været at være barn i denne tid.
• Børnene vil gerne gentage besøget på museet, det kan være igen med gruppen eller med deres familie/venner.

• Tiltag
• For det første vil jeg finde litteratur i børnehøjde, der viser bosituationen i denne tid, bagefter er der tid til selve museumsbesøget.
• Dernæst vil jeg finder forskellige billeder og tegninger, som viser hvordan et hus i denne tid kan se ud og fortælle en kort historie omkring familierelationer og opbygning.
• Sammen med børnene vil jeg overveje hvilken husform vi kan efterbygge og hvilket materiale vi har brug for.  Vi skal udfærdige tegninger til at fastholde, hvordan vores forestillinger ser ud.
• Den største del skal være genbrugsmateriale/naturmateriale, pga. at på den måde skaffede man materiale i fortiden.  Sammen med børnene vil jeg samle materiale på forskellige steder. Det kan være haven, teglværk og ved tømreren.
• Når vi har alt materiale og værktøj vi har brug for, vil vi gå i gang med at bygge selve huset.

• Evaluering
• Til at evaluere har jeg forskellige muligheder, som jeg vil gerne benytte mig af:
• Gennem hele arbejdsprocessen og forløbet med løssnak og med en samlet runde efter vores arbejde.
• Hvis jeg ikke arbejder alene med børnene, har jeg mulighed for at evaluere sammen med min/mine kollegaer.
• Gennem skriftlig og billedrig dokumentation af forløbet, hvor jeg vil fremhæve børnenes interesse og idéer under forløbet. Den billedrige dokumentation foregå under processen, hvorimod den skriftlige dokumentation foregå efter forløbet, med hjælp af billederne.

Gennemføresle:

Først gik jeg i gang med at tegne målestokket på et bræt, borede huller og sleb brættet. Bagefter klippede jeg pil i små stykker, som er lidt højere end playmobilmennesker, som jeg limede fast i hullerne.

Efter at limet var tørret, gik jeg i gang med at flette væggene. Det gik alt i alt ret hurtigt og så kunne jeg begynde med taget. Tagpindende på tværs har jeg knyttet fast med snor. Ved den reale husbygning bliver fikseret med søm.

Efter at have grundtrækkene færdig, begyndte jeg med væggene inde i huset. Grunden hvorfor jeg ike gjorde det før var, at jeg kunne ikke bestemme højden uden at have taget på. Det ville har været nemmere hvis jeg først hvade bygget  indendorsvæggene og bagefter taget, på grund af plads til hænderne.

Så gik jeg i gang med leren, som kom ud på væggene. Og ovenpå leren malede jeg med hvid farve. I den reale husbygning er det kalkpuds som kommer på leren.
Til sidst dækkede jeg taget med hø. Ved den reale husbygning er det ikke hø, men tagrør.

Jeg byggede ikke alle væggene inde i huset færdig, ej heller dækkede jeg alle væggene med ler og malede ikke alt ler med farve, fordi jeg ville give muligheden for at se de forskellige skridt. De små playmobilmennesker skulle få muligheden for at forstætte bygge processen. ;)

Konklusion:

Jeg synes, at opgaven var meget spændene! Da jeg hørte fra opgaven og fået instruktionen havde jeg direkte idéen med et friluftsmuseum, fordi jeg synes, at der findes så mange forskellige muligheder. Jeg havde forskellige idéer, hvad man kunne lave for et projekt.
Selve husbygningsprojektet er præget af et projekt i min skoletid, som jeg ikke kan huske i alt, men husker, at vi gik også i gang med at bygge nogle huse og af den gamle rønne “Kate Götsch”. Jeg er meget optaget af emnet selvforsyning og økologisk vedvarende og med den synsvinkel er den gamle tid spændende - meget viden fra denne tid er stadigvæk brugbart i forhold til mine interesser.

Jeg vil gerne give min viden omkring selvforsyning og varighed videre.
Gennem projektet har jeg mulighed for at vise hvordan man kan bygge på en miljøvenlig og sund måde som er økologisk - altså i samspil med naturen og dens goder. Projektet kan blive ført videre med at arbejde med den måde at leve på, fx madforsyning osv. Et liv som hænger meget mere sammen med naturen end det gør det i dag.

Gennemføresle:

Først gik jeg i gang med at tegne målestokket på et bræt, borede huller og sleb brættet. Bagefter klippede jeg pil i små stykker, som er lidt højere end playmobilmennesker, som jeg limede fast i hullerne.