Samstag, 17. Mai 2014

Insekthoteller

I vores have er der ofte boligmangel for insekter. De har jo et helt anden behov, end vi som mennesker synes at det er æstetisk. Insekterne er vigtige for både mennesker og planter. Insekthoteller er ikke blot til glæde for insekterne, men også for de mennesker, som kigger på.
Et insekthotel vil tiltrække mange forskellige insekter og give dem mulighed for at bo, spise eller yngle. Som regel er et insekthotel udformet som et hulrum, der fyldes med forskellige materialer, som insekterne kan lide at bo i. 
Der må der gerne være fugtigt på værelserne, for så trives gæsterne bedst. Hotellet skal derfor placeres i det fri med adgang til regn og rusk.

Insekter kan være fine og sjove at kigge på – og så udgør insekterne en vigtig del af fødekæden for havens fugle, som sætter tusindvis af insekter til livs i løbet af en sæson. Til frugttræer i haven, er det vigtigt at tiltrække insekter, der kan bestøve blomsterne, så der kommer mange frugter og bær på træerne. Nogle insekter bliver betegnet som et nyttedyr. Fx. mariehønen, da den spiser bladlus, skjoldlus og andre små
dyr, som skader grønsagerne. Et insekthotel hjælper insekter til at få et sted at bo i haven. Mange forskellige arter vil have glæde af at tjekke ind på hotellet – det kan være sommerfugle, mariehøns, humlebier og mange andre. Så der er altså mange gode grunde til at opsætte et insekthotel i haven!

Hotellet kan være stort og flot at se på, med en mængde forskellige rum, eller det kan være mere ydmygt. Et rør med halm eller en kasse med grene kan også udgøre et insekthotel. Rigtig mange forskellige ting kan bruges til at fylde i, og netop det giver mulighed for at skabe et smukt og spændende indslag i haven. Kun fantasien sætter grænser.


Kilder:

http://www.insektenhotels.de/haeufige-fragen/
http://de.wikipedia.org/

Keine Kommentare:

Kommentar veröffentlichen